Budolfsen Kjoler, Mørkholtvej 101, 7080 Børkop, CVR-nr.: 35914803, Tlf.: 21950020

Om os

Det er ikke tilfældigt at vores slogan er: "Fordi det skal føles rigtigt".

 

Det er netop dette slogan, der er omdrejningspunktet for de valg, vi træffer i forbindelse med forretningen, og ikke mindst udgangspunktet for vores holdning til, hvordan din oplevelse skal være, når du vælger en "Budolfsen Kjole".

 

Det betyder blandt andet, at vi har gjort rigtig meget ud af at skabe nogle intime og hyggelige rammer for dig og dine gæster, så I alle kan nyde den oplevelse som det er at finde den helt rigtige kjole til en så vigtig begivenhed i dit liv. 

Er det din første brudekjoleprøvning vil det være min fornemmeste opgave at føre dig igennem en meget alsidig kjoleverden, hvor du formegentlig hurtig vil få den erfaring der skal til, for til sidst at kunne tage det helt rigtige valg. Du vil få oplevelsen af at en brudekjole ikke kun skal være smuk, men at det også er af stor betydning at den føles rar at have på. I det øjeblik du står og kan mærke at det hele går op i en større enhed, vil kjolen have evnen til at få dig til at stråle. Når du finder den rigtig kjole, så er du ikke i tvivl! (Og det er vi andre heller ikke :-))  Men måske skal der alligelv prøves lidt flere kjoler på, for at få følelsen forstærket og blive 100% bekræftet i, at den helt rigtige kjole er fundet. 

 

At finde sin brudekjole er en proces, hvor man skal "mættes" for at være klar til at tage en beslutning. For nogle tager det længere tid end for andre. Det er en stor beslutning at købe sin brudekjole og hvis man har brug for at tage hjem og sove på det, er det helt ok her hos Budolfsen Kjoler. Jeg hænger gerne en brudekjole til side et par dage.

Hos Budolfsen Kjoler er der ikke mulighed for at bestille kjoler hjem i en anden størrelse, da de nye kjoler er indkøbt som varepartier og kollektionen derudover består af second hand brudekjoler som er i kommission. Det betyder at der ikke er nogen leveringstid på kjolerne, men at du kan få den med hjem med det samme. Det betyder også at du kan finde smukke, moderne og attraktive brudekjoler hos os til priser, som ligger typisk lavere end hos vores konkurrenter. 

Vi glæder os til at tage imod dig og dine gæster!

Mvh Gitte og Peter Budolfsen