Budolfsen Kjoler, Mørkholtvej 101, 7080 Børkop, CVR-nr.: 35914803, Tlf.: 21950020

Frierfødder i Paris

March 25, 2016

Inden jeg snakker mere forretning, vil jeg starte helt fra begyndelsen - for hvis ikke jeg var blevet kommende brud, var alt det her aldrig sket. Næste indlæg er derfor til dem, der har lyst til at høre en sød beretning om et frieri i kærlighedens by Paris.  

 

Fortællingen starter i november 2013, hvor jeg sammen med min kæreste Peter tog på en forlænget weekend til Paris.  Han var så sød at overraske mig med denne lille rejse, for at vi kunne nå lidt romantik og tosomhed, inden jeg i januar var sat til at skulle føde vores kommende søn. 

Paris var meget grå, regnfuld og ekstrem kold de dage, hvor vi var der og jeg var efterhånden ved at være stor, rund og med begyndende bækkensmerter, men d. 22. november glemte jeg pludselig alt om dårligt vejr, kulde og ondt i kroppen. 

Peter havde foreslået, at vi inden et cafébesøg lige skulle smutte over på en af de mange broer over Seinen og se, hvad der egentlig var, der prydede deres gelænder. Vi havde set dem på afstand dagen iden på en bustur rundt i byen, men kunne ikke gennemskue, hvad det var, der fik broerne til at glimte som guld på deres sider. Det skulle jeg snart bliver meget klogere på. 

Så snart vi nåede broen blev vi mødt af en lidt irriterende sælger, der prøvede at pådutte os en hængelås. Det gav god mening, da vi jo tydeligt kunne se, at det var hængelåse der fik broen til at glimte som guld. Jeg vidste dog stadig ikke hvordan og hvorfor de var havnet der. Sælgeren slap vi af med, og på vej op mod midten af broen kiggede vi så nærmere på hængelåsene. På mange af dem var der skrevet hjerter og initialer, så vi konkluderede, at det måtte være kærlighedssymboler. En sød og anderledes måde at forsejle sin samhøringhed i kærlighedens by. Det var da bare vildt romantisk!!

Peter sakkede bagud og på afstand så jeg, at han hev en hængelås op af sin jakkelomme. Jeg blev noget paf - hvor havde han den fra? Vi havde jo netop afvist sælgeren. Han fortalte, at han havde den med hjemmefra. Jeg forstod ingenting og slet ikke da jeg kunne konstatere, at han også havde tegnet et lidt kantet hjerte med vores initialier indeni og en dato fra dagen før.  Jeg nåede dog ikke at tænke så meget over det, for der stod han så - manden jeg elskede, med et symbol på vores kærlighed og ville forsejle det med mig på broen i kærlighedens by. Problemet var bare, at hængelåsen var låst og i hans ansigt spredte der sig et udtryk af panik. Han kunne ikke huske hvor nøglen var!!!!Hvor var han sød at overraske mig på den måde og hvor var det synd, at han til syneladende havde glemt nøglen. Jeg blev helt varm om hjertet. 

Han bad mig om at gennemgå vores rygsæk, imens han fabrilsk ledte videre i sine lommer. Jeg satte mig på en bænk midt på broen og begyndte søgningen. Peter gav op og satte sig ned ved siden af mig. Guidede mig til at tage et par sammenfoldede strømper op af tasken. Pludselig fik jeg øje på noget der stak op, en nøglespids. Juhuu!! Nu kunne vi gøre lige som 1000-vis af andre kærestepar. 

Men overraskelsernes tid var ikke over. Da jeg hev nøglen op af sokkerne hang der noget i den anden ende - en guldring med diamant. Med ét gik det op for mig, hvad det var Peter havde gang i. At det hele havde været fuldstændig planlagt og ikke spor tilfældigt. Inden han nåede at sætte sig på knæ og stille det spørgsmål, som jeg tror mange piger/kvinder har en forestilling om at skulle opleve en dag, flød mine øjne over med tårer og tiden stod bare helt stille. Peter var lige så berørt men fuldførte sin plan til punkt og prikke og han fik selvfølgelig sit ja!!

Da en rigtig dejlig weekend i Paris var slut og vi var på vej hjem mod Danmark, begyndte min planlægning af det forestående bryllup. Der var ikke sat dato på, men det skulle da ikke forhindre mig i at lave udkast til gæsteliste mm. Tror ikke Peter var bevidst om, hvad det var for en proces, han havde sat igang... 

 

 

Please reload

Featured Posts

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Recent Posts

March 25, 2016

Please reload

Search By Tags

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Follow Us
  • Facebook App Icon
  • Twitter App Icon
  • Google+ App Icon